STÆVNE I HESTEVELFAERD.DK
- et rigtig godt sted at starte
19/3-20 PGA CORONAVIRUS SER VI LIGE TIDEN AN HVORVIDT STÆVNET SKAL AFHOLDES ELLER UDSÆTTES. DER ER ENDNU IKKE ÅBEN FOR TILMELDINGER
 

ET RIGTIG GODT STED AT STARTE

Her er de klasser du kan stille op i til årets hestevelfaerd.dk stævne. Der er beskrivelser, regler og evt tegninger i de enkelte programmer, som du kan downloade i pdf-form herunder

Ved hver klasse er der beskrivelse af konceptet i klassen samt mulighed for at downloade de fleste enkelt programmer :)
Agility klasser
 
AGILITY KLASSER 
Agility er en forhindringsbane hvor du fører hesten igennem forskellige forhindringer. I lette niveauer er det typisk øvelser hvori der indgår basis-signaler frem/bak/stå over og igennem lette forhindringer. Først i de højere niveauer vil du møde vipper, høje broer osv. Agility generel beskrivelse og eksempler på øvelser - Download her

Du kan deltage i følgende klasser
Agility MINI (3-6 år – udklædningsklasse)
Agility BØRN (7-10) – Niveau LET og MIDDEL 
Agility JUNIOR (11 – 14 år) – Niveau LET, MIDDEL, ØVET
Agility INTRO (for alle) – OBS INTRO-KLASSER RANGERES IKKE
Agility VOKSEN (15 år og op) – LET, MIDDEL, ØVET

AGILITY MINI (3-6 år)
Klassen er for de helt små. og opgaverne er nemme. Alle får en roset og en fin kritik fra dommeren.

AGILITY BØRN (7-10 år) – Niveau LET
Da vi i hestevelfaerd.dk efterhånden har så mange dygtige ekvipager i børnekategorien har vi valgt at dele klassen op i 2. Vi henstiller til at du, hvis du har været i top 5 i børnekategorien, i år stiller op i MIDDEL da LET er reserveret til børn der ikke har meget erfaring i agility så konkurrencen bliver fair. Øvelserne i Børn LET svarer til INTRO-niveau på 'agility generel beskrivelse'.

AGILITY BØRN (7-10 år) – Niveau MIDDEL
Da vi i hestevelfaerd.dk efterhånden har så mange dygtige ekvipager i børnekategorien har vi valgt at dele klassen op i 2. MIDDEL-klassen er for dig der har prøvet agility før, og øvelserne svarer til LET & MIDDEL agility. Download skemaet med generelle beskrivelser for agility.

AGILITY JUNIOR (11-14 år) – Niveau LET
LET-klassen er for juniorer der har relativ lidt erfaring med agility eller har ny/uprøvet hest med til stævne. Vi henstiller til at du, hvis du tidligere har:
· været placeret i top 5 i tidligere junior-agility
· været placering i heat 2 i tidligere junior-agility
· Gået videre til heat 3 i tidligere junior-run
i år stiller op i MIDDEL da LET er reserveret til juniorer der ikke har meget erfaring i agility, så konkurrencen bliver fair!

AGILITY JUNIOR (11-14 år) – Niveau MIDDEL
MIDDEL-klassen er for juniorer der har prøvet agility før. Øvelserne svarer til det let og middel-niveau du kan læse om i skemaet om agility. Har du før været placeret i svarende niveau (agility Middel eller heat 2 eller er gået videre til højere heats) beder vi dig stille op i ØVET.

AGILITY JUNIOR (11-14 år) – Niveau ØVET
ØVET-klassen er for juniorer der har erfaring med agility. Øvelserne svarer til det middel og øvet-niveau du kan læse om i den generelle agility-beskrivelse.

AGILITY INTRO
INTRO er for dig der ikke har prøvet agility før eller som har en ny/ung hest. Klassen er uden rangering så der ikke er pres på hverken dig eller din hest. Du får selvfølgelig feedback fra dommeren. (se generel beskrivelse som du kan downloade her)

AGILITY LET
Klassen er for alle voksne. Dygtige juniorer er også velkomne i denne klasse. Niveauet er godt for begyndere.
Er du tidligere placeret i tilsvarende niveau, eller gået videre til høje heats i 'RUN' klasser, beder vi dig stille op i højere klasse så konkurrencen bliver fair.

AGILITY MIDDEL
Klassen er for alle voksne. Dygtige juniorer er også velkomne i denne klasse. Middel-klassen er for ekvipager der har prøvet agility eller lignende før. 
Er du tidligere placeret i tilsvarende niveau, eller gået videre til høje heats i 'RUN' klasser, beder vi dig stille op i højere klasse så konkurrencen bliver fair.

AGILITY ØVET
Klassen er for alle voksne. Dygtige juniorer er også velkomne i denne klasse med det forbehold at hestevelfaerd.dk har til enhver tid kan bede juniorer om at forlade banen hvis dommeren vurderer dette. Øvet er for rutinerede ekvipager med en vis erfaring.

REGLER
Generelle regler for agility er også gældende for run med enkelte undtagelser - aktuelle regler her under:

Generelle regler for agility:
Det forventes, at ryttere og handlere udviser et grundniveau der sætter dem i stand til at håndtere hesten på banen, således at hesten mentalt er i stand til at være til stede i gennemførelse af programmet.

Ungheste under 3 år stiller altid op udenfor rangering

Ungheste må have en støttehest med på banen i Agility INTRO.

NB: For BØRN og JUNIORER
Grundet meget stor tilslutning bliver det nu indført, at børn og juniorer kun må tilmelde sig klassen der matcher deres alder samt klassen over.
Dvs at hvis du er:
3-6 år, må du tilmelde dig klasserne MINI og BØRN
7-10 år må du tilmelde dig klasserne BØRN og JUNIOR
11-14 år må du tilmelde dig klasserne JUNIOR og RUN
OBS: Det er tilladt for juniorer at stille op i klasserne LET, MIDDEL og ØVET sammen med de voksne. Vi forventer dog, at du så IKKE stiller op i tilsvarende juniorniveauer.
TRAIL KLASSER
Siri og Safran - Agility Trail 2011
 
TRAIL-KLASSER

Du kan deltage i følgende klasser
Trail MINI (under 6 år – udklædningsklasse)
Trail BØRN (7-10) – Niveau LET
Trail JUNIOR (11 – 14 år) – Niveau LET, MIDDEL
Trail INTRO (for alle) – OBS INTRO-KLASSER RANGERES IKKE
Trail VOKSNE (15 å og op) LET, MIDDEL, ØVET

Trail BØRN (7-10 år)
Trail er en forhindringsbane hvor du rider hesten igennem forskellige udfordringer. I børneklassen er det tilladt med 'trækker'.

Trail JUNIOR (11-14 år) – Niveau LET
LET-klassen er for juniorer der har relativ lidt erfaring med trail eller har ny/uprøvet hest med til stævne. Vi henstiller til at du, hvis du tidligere har:
· været placeret i top 5 i tidligere trail-LET-klasse 
· været placering i heat 2 i tidligere trail-RUN-klasse 
· Gået videre til heat 3 i tidligere trail-run
i år stiller op i MIDDEL da LET er reserveret til juniorer der ikke har meget erfaring i agility, så konkurrencen bliver fair!

TRAIL JUNIOR (11-14 år) – Niveau MIDDEL
MIDDEL-klassen er for juniorer der har prøvet Trail før. Øvelserne svarer til det let og middel-niveau du kan læse om i skemaet om agility. Har du før været placeret i svarende niveau (Trail Middel eller heat 2 eller er gået videre til højere heats) beder vi dig stille op i ØVET.

TRAIL JUNIOR (11-14 år) – Niveau ØVET
ØVET-klassen er for juniorer der har erfaring med trail. Øvelserne svarer til det middel og øvet-niveau du kan læse om i den generelle agility-beskrivelse.

TRAIL INTRO
INTRO er for dig der ikke har prøvet agility før eller som har en ny/ung hest. Klassen er uden rangering så der ikke er pres på hverken dig eller din hest. Du får selvfølgelig feedback fra dommeren. (se generel beskrivelse som du kan downloade her)

TRAIL LET
Klassen er for alle voksne. Dygtige juniorer er også velkomne i denne klasse. Niveauet er godt for begyndere.
Er du tidligere placeret i tilsvarende niveau, eller gået videre til høje heats i 'RUN' klasser, beder vi dig stille op i højere klasse så konkurrencen bliver fair.

TRAIL MIDDEL
Klassen er for alle voksne. Dygtige juniorer er også velkomne i denne klasse. Middel-klassen er for ekvipager der har prøvet agility eller lignende før.
Er du tidligere placeret i tilsvarende niveau, eller gået videre til høje heats i 'RUN' klasser, beder vi dig stille op i højere klasse så konkurrencen bliver fair.

TRAIL ØVET
Klassen er for alle voksne. Dygtige juniorer er også velkomne i denne klasse med det forbehold at hestevelfaerd.dk har til enhver tid kan bede juniorer om at forlade banen hvis dommeren vurderer dette. Øvet er for rutinerede ekvipager med en vis erfaring.

REGLER
Generelle regler for agility er også gældende for run med enkelte undtagelser - aktuelle regler her under:

Generelle regler for agility:
Det forventes, at ryttere og handlere udviser et grundniveau der sætter dem i stand til at håndtere hesten på banen, således at hesten mentalt er i stand til at være til stede i gennemførelse af programmet.

Ungheste under 3 år stiller altid op udenfor rangering

Ungheste må have en støttehest med på banen i Agility INTRO.

NB: For BØRN og JUNIORER
Grundet meget stor tilslutning bliver det nu indført, at børn og juniorer kun må tilmelde sig klassen der matcher deres alder samt klassen over.
Dvs at hvis du er:
3-6 år, må du tilmelde dig klasserne MINI og BØRN
7-10 år må du tilmelde dig klasserne BØRN og JUNIOR
11-14 år må du tilmelde dig klasserne JUNIOR og RUN
OBS: Det er tilladt for juniorer at stille op i klasserne LET, MIDDEL og ØVET sammen med de voksne. Vi forventer dog, at du så IKKE stiller op i tilsvarende juniorniveauer.

Anatomisk Dressur
 
ANATOMISK DRESSUR

ANATOMISK DRESSUR – INTRO  download her
ANATOMISK DRESSUR – LET  download her
ANATOMISK DRESSUR – MIDDEL download her
ANATOMISK DRESSUR – ØVET download her

BESKRIVELSE AF ANATOMISK DRESSUR-KLASSERNE
Anatomisk Dressur er programmer der er lavet for dig der gerne vil have en reel bedømmelse på både bevægelse, anatomi og dit ridt. Du vil få kritik fra 2 dommere. En der kigger på dit ridt på dagen og bedømmer dig ud fra din præstation, dine hjælpere og din teknik og en dommer, der kun vil vurdere din hests fysik, muskulatur og biomekanik.

Grundstenene i Anatomisk Dressur-klasserne er:
• Selvbalancering
• Rene bevægelser (takt, smidighed, ensartethed mm)
• Styrke
• Forståelse og gensidig læring
• Kvalitet

Du vil altid blive bedømt på dagens performance, men i Anatomisk Dressur kan grundformen ikke skjules i flotte og veludførte øvelser, da programmerne er bygget sådan op, at øvelserne kun kan gennemføres til en rimelig karakter hvis grundniveauet er i orden.
I din kritik vil du desuden også få feedback på sporing, balance og muskulatur.


JORDARBEJDE
 
JORDARBEJDE

Jordarbejde - INTRO - Download her
Jordarbejde - LET - Download her
Jordarbejde - LET BØRN
Jordarbejde - LET JUNIOR
Jordarbejde - MIDDEL - Download her
Jordarbejde - MIDDEL JUNIOR
Jordarbejde - ØVET - Download her
Jordarbejde - EKSPERT - Download her

BESKRIVELSE AF JORDARBEJDE
Jordarbejdsklasserne er en række programmer der tager udgangspunkt i forskellige jordarbejdsøvelser.

De lavere niveauer afspejler daglig god og fornuftig håndtering, hvor imod de højere niveauer bliver mere showprægede.
Klasserne vægter samarbejde og forståelse imellem hest og handler, og små fine signaler og præcision er vigtig.

Opgaverne tager udgangspunkt i hverdagshåndtering udbygget til mere publikumsvenlige øvelser. Hverdagshåndtering afspejler god forståelse for basis-signaler så som frem, tilbage, stop og forskellige former for ‘vig for pres’.

I udførelsen af programmerne ses der efter:
ENERGI: Øvelserne udføres med afbalanceret energi. Dvs. at signal der gives og respons fra hesten er tilsvarende.
NÆRVÆR: Både hest og menneske er i harmoni og til stede.
BLØDHED: Bløde signaler og forståelse.
FLYDENDE OG LET UDFØRELSE: Der ses gerne, at programmet udføres glidende og med elegance. Den ene øvelse bliver overtaget af den næste.
LYDIGHED: Opmærksomhed, tillid og harmoni, samt lethed og blødhed ved øvelsernes udførelse.
NØJAGTIGHED: Præcisions ud fra klassens krav og niveau.
GODT HORSEMANSHIP: Udvisning af Godt Horsemanship i udførelse af programmet.

Money Ass Class
 

Money Ass Class - Vind penge for at have en go' røv!

Money Ass Class

Her kan du vinde penge ved at have en ’go’ røv’.
I denne klasse rides efter kommandoer. Der rides uden sadel og du sidder på en pengeseddel. Opgaven er enkel – det går ud på at gennemføre ridtet, uden at tabe pengesedlen. I denne klasse indgår skridt, trav og måske galop for de sidste. Klassen starter med lette øvelser i skridt og evt trav, og bliver så gradvist sværere.
Der diskvalificeres på tølt, pasgang og andre ridestile.
Vinderen får 75% indskuddet fra klassen!

Indskuddet på Money Ass Class er 70 kr pr ekvipage. Jo flere ekvipager, jo større er pengepræmien.

Der er flere ryttere på banen ad gangen, og der rides efter ’bedste rideskole-stil’ efter hinanden.
Der må gerne overhales.

Har du en bedre røv end sidste års vinder, som løb af med 5-600kr? Så stil op i Money Ass Classl fredag, og få en sjov start på weekenden.

LØSARBEJDE
Katja og Amana - Showklasse 2013
 
LØSARBEJDE
Løsarbejde INTRO (LET-program, som startes som INTRO) - Download her
Løsarbejde LET og LET JUNIOR - Download her
Løsarbejde MIDDEL og MIDDEL JUNIOR - Download her
Løsarbejde ØVET - Download her


BESKRIVELSE AF LØSARBEJDE
Løsarbejde er klasser, hvor der arbejdes med hesten løs dvs. uden line på hesten. Der arbejdes på en afgrænset manege, hvor forskellige øvelser, temposkift og retningsskift skal udføres på opråb. Målet er at kunne udføre frihedsdressur, hvor hesten går i en samlet holdning på opfordring uden fysisk kontakt til hesten.

Løsarbejde giver ekvipagen mulighed for at vise «cremen» af samarbejdet. Kan man sine basisøvelser med hesten i et reb, dvs. flytte hesten i mange retninger, skifte tempo og retning mm, så har man nu mulighed for at udføre de samme øvelser uden rebet på. Dette kræver at hesten har lyst til at være sammen med sit menneske, og at signaler er grundigt indlært så hesten også forstår hvad du mener, i løs tilstand.

SHOWKLASSE
Pauline og Ghost i showklasse hestevelfaerd.dk-stævne 2016
 
SHOWKLASSE

Showklasse - download beskrivelse her

Denne klasse er for alle som har lyst til at stå i rampelyset med sin hest og have alle tilskuernes fulde opmærksomhed! Klassen er en underholdningsklasse, hvor der dystes i kreativitet og samarbejde, men også i at se egne styrker og svagheder - og gøre det til noget der er unikt at se på.
Du bestemmer selv hvad dit show går ud på - kun fantasien sætter grænser og showklassen åbner op for alle ideer - når blot der er showfaktor.

Showklassen er først og fremmest en inspirations-klasse.

CHAMPAGNEGALOP
 

Champagnegalop

Champagnegaloppen er en klasse som rides på 1 hånd – den anden hånd er nemlig optaget af et glas champagne som ridtet gennemføres med. Den der har mest i glasset til sidst vinder klassen og ærespræmien.
Klassen rides i forbindelse med showklassen fredag aften og vinderen bliver rigeligt belønnet!
                                O  · O ° °     °·  °·    O o ° o   o
                                         O o ° o   °· °·    o   o   O  ·
                                  · O ° ° O o ° o o
                             O o ° o °·            °· o o O ·

HVF SPRING
 
HVF SPRING-KLASSER
JUMP FUN 20-30-40cm - du vælger selv højde (valgfrit om du springer med hesten (jord) eller fra ryggen (rid)

JUMP STYLE KLASSER - Klasser hvor du bliver bedømt på stil, harmoni og balance
50 cm.
60 cm.

JUMP JOKER - Optjæn point i spring og lækker stil og vind den eftertragtede Joker præmie
70 cm

BESKRIVELSE AF HVF-SPRING
HVF-SPRING er en anderledes springklasse, hvor der ikke kun konkurreres på tid og fejl, men også på evnen til at kontrollere og samarbejde på banen. I konkurrencen blandes dressur og lydighedsøvelser med springene for at demonstrere god kommunikation, samarbejde og horsemanship.

I naturen springer hesten oftest kun hvis dens flugtinstinkt er aktiveret, ellers går den udenom.
Derfor kræver det god, solid og rolig træning, at træne en springhest til at springe en hel bane i en flydende rytme og afspændt tilstand, hvor den hele tiden er mentalt tilstede og lytter til,- og samarbejder med rytteren.
Der gives karakter for stil og horsemanship for øvelserne, efterfølgende trækkes point fra for eventuelle nedrivninger eller refusering og klassens vinder er den ekvipage, der har den højeste samlede score.

ENDAGS STÆVNE QUICKGUIDE PRAKTISK INFORMATION
Sted
Kongevej 254, 6510 Gram

Dato:
31.05 2020

Pris for start (pr. klasse)
Medlemmer og ikke-medlemmer 70,- kr pr start

Pris for selvbyggerpaddock

kr. 50,-

Teencamp

Kr. 500,-
Fra fredag kl 15 til søndag morgen - inkl fuld forplejning lørdag og morgenmad søndag morgen.

 

 


Tilmeldingsfrist
11. maj

Du får en opkrævning via mail, når du har udfyldt onlineformularen under tilmelding.

Overfør din indbetaling til konto:
0758 3225041724
HUSK af anføre navn + "endagsstævne" på indbetalingen, ellers kan vi ikke registrere din indbetaling korrekt.
Tilmelding er først gældende, når din indbetaling er registreret.

______________________________

PRAKTISKE DOKUMENTER

Tilmelding

Find den elektroniske tilmeldingsformular her

KLASSE BESKRIVELSER

Du finder alle klasser med beskrivelser her: