|
SÅDAN BLEV VI TIL … |
Det startede med Malene - en passioneret træner, der ønskede at skabe mere for sine elever end blot ugentlig træning. |
Hestevelfaerd.dk blev stiftet i 2006 af Malene Kortsen. I hendes daglige arbejde som horsemanship-træner, mødte hun mange fantastiske mennesker, som ønskede at gøre mere, lære mere og vide mere om hestehold og træning. For at hjælpe sine elever med sparring i det daglige, begyndte hun at arrangere debataftener, fælles rideture mm., så eleverne kunne mødes, sparre og opleve sammen. Hestevelfaerd.dk var dermed stiftet.
I starten mødtes en lille gruppe dedikerede hestemennesker forskellige steder og red så ture sammen, eller de mødtes til debat-aftner og diskuterede videoer eller artikler. Hele tiden var målet at blive klogere på hestehold og skabe oplevelser sammen.
Samtidig med at hestevelfaerd.dk voksede blev behovet for styring større. Det blev derfor vedtaget, at klubben måtte have en styregruppe. Styregruppen blev nedsat, og så måtte der ske endnu mere. I 2009 afholdt hestevelfaerd.dk sit første alternative stævne. Der var 3 (agility, showklasse og en wildcard-klasse) klasser og godt 15 starter på en skøn indian summer dag i september.
Herefter tog tingene for alvor fart!
Hestevelfaerd.dk drives stadig af en frivillig styregruppe.
|